Diagnoser
Diagnoser generelt
WHO ´s nye diagnosesystem ICD11 kom i 2018 til Danmark med en plan om, at det skulle være fuldt implementeret i januar 2022. Processen er dog stadig i gang, og forventningen om en fuld implementering i Danmark er udsat til 2025.
I mine beskrivelser af autisme og ADHD tager jeg udgangspunkt i det nyeste diagnosesystem, som er ICD11.
Diagnoser kan som alt andet bruges og misbruges.
Diagnoser er i udgangspunktet et forsøg på at beskrive en tilstand præget af lidelse eller mistrivsel (“sygdom/funktionsnedsættelse”) og en adfærd (“symptombillede”), der adskiller sig fra det normative, fra det typiske og forventelige.
Diagnoser kan i bedste fald øge vores nysgerrighed, vores lyst til at forstå os selv og hinanden, så vi kan komme os selv og hinanden i møde. Diagnoser kan ligeledes åbne for gensidigt berigende samtaler, et nyt fælles sprog at reflektere og undersøge ud fra, så vi kan skabe nye muligheder for hensigtsmæssige måder at indrette os på. I værste fald kan vi bruge diagnoser til at slukke vores nysgerrighed, til at stigmatisere os selv og hinanden og til at opgive håb om og tro på udvikling.
Min tilgang til diagnoser er; ”at har du mødt én med ADHD, autisme eller andre diagnoser, har du mødt én med ADHD, autisme eller med andre diagnoser”. Derfor er vi nødt til sammen at gå på opdagelse efter at forstå, hvad diagnosen helt præcist betyder for den enkelte, og dermed hvad der er hjælpsomt for den enkelte.
Psykisk sårbarhed og mistrivsel
Psykisk sårbarhed og mistrivsel har mange forskellige navne, udtryk, årsagsforklaringer og betydninger for den enkelte. Fælles er dog, at psykisk sårbarhed og mistrivsel ofte er forbundet med følelser som angst i forbindelse med at føle sig forkert/skam, stress i forbindelse med ikke at kunne leve op til normbundne forventninger og depression i forbindelse med at føle sig alene og uden for fællesskabet. Det er derfor ekstra belastende at blive mødt uhensigtsmæssigt af sine omgivelser og ekstra vigtigt i stedet for at blive mødt med omsorg, forståelse og støtte.
Når vi er belastede, påvirker det vores nervesystem og dermed vores præfrontale cortex, den forreste del af hjernen, også kaldet ”vores tænkehjerne”, hvilket har betydning for vores eksekutive funktioner og for vores mentaliserings-evne. Mange af de tilgange og pædagogiske tiltag, der kan være gavnlige for mennesker med autisme og ADHD handler om at stressreducere, skabe overblik og overskud til at skabe det liv, man ønsker sig, og kan derfor generelt have samme positive effekt for mennesker med anden psykisk sårbarhed og mistrivsel.
Animeret prisbelønnet film på 3,26 min. om ADHD fra Amazing Things Project.
Animeret prisbelønnet film på 5 min. om autisme fra Amazing Things Project. Den kan også findes oversat til dansk tale
ADHD og Autisme
ADHD og autisme er i følge ICD11 begge neuroudviklingsforstyrrelser. Man kan også forstå dem som neurodivergens overfor det neurotypiske. De kan have fælles træk både i udtryk og i udfordringer. Fx kan man med begge diagnoser have udfordringer med de eksekutive funktioner og mentaliseringsevnen samt være udfordret af sansebearbejdningsdivergens. Udfordringerne udspringer dog af forskellige neurologiske årsager. Og beskrivelserne af, hvad der foregår i hjernen er således forskellig afhængig af, om der er tale om ADHD eller om Autisme (ASF).
80 % af dem, der har ADHD eller ASF, har flere diagnoser. Det kaldes komorbiditet og er ofte en konsekvens af belastningsreaktioner som følge af manglende forståelse for neurodivergensen og deraf ikke-validerende tilgange, sen diagnosticering mm.
En diagnose stilles på baggrund af beskrivelser af en oplevet tilstand og en adfærd og må derfor altid ses som udtryk for et øjebliksbillede indenfor et bredt spektrum og ikke en statisk eller generel tilstand. Hjernen er plastisk, og vi mennesker har hele livet mulighed for at udvikle os, hvorfor det fortløbende er vigtigt at undersøge, præcis hvad diagnosen har af betydning i den enkeltes liv på det givne tidspunkt. Hertil opleves og udtrykkes diagnoser meget forskelligt fra menneske til menneske og fra kontekst til kontekst.
ADHD er i følge ICD11 en neuroudviklingsforstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er medfødt og i høj grad arveligt - i ca. 80 % af tilfældene. ADHD kan også opstå som skader under graviditet eller fødsel eller som følge af hjerneskade opstået i første til tredje leveår. Hvordan det udvikler sig for den enkelte, handler formentlig om et samspil imellem genetik og miljø og er helt individuelt og særligt indenfor et meget bredt spektrum.
Man deler i ICD11 ADHD op i tre former:
ADHD af overvejende hyperaktiv/impulsiv type
ADHD af den overvejende uopmærksomme type (ADD)
ADHD af den kombinerede type
Særligt de eksekutive funktioner, sanseintegrationen og udviklingen af mentaliseringsevnen kan adskille sig og være anderledes end hos de neurotypiske og kalde på andre pædagogiske tiltag og mestringsstrategier.
Nogle kalder ADHD hjernen for ”den sovende hjerne” eller ”den trætte hjerne”.
ADHD: Attention Deficit Hyperactiv Disorder
For nogle med ADHD opleves “den trætte hjerne” som en konsekvens af at have brugt sig selv eller overstimuleret/eksponeret sig selv for meget. Som en udmatning, der indfinder sig indimellem i mere eller mindre grad. For andre kan det opleves som en næsten konsekvent tilstand af ikke at have kræfter til noget af alt det, man gerne vil.
Dette norske videoklip om ADHD giver en god og kort beskrivelse af, hvad der sker i ADHD hjernen. Se eventuelt bort fra bemærkningen om, at der er tale om en kemisk ubalance, da det kan efterlade indtrykket af, at ADHD er en ubalance. Jeg ser ADHD som en divergens fra det typiske; en neurodivergens:
Autismespektrumforstyrrelse er i følge ICD11 en neuroudviklingsforstyrrelse, der påvirker interaktion og social kommunikation samt forårsager begrænsede interesser og repetitiv adfærd. ASF er medfødt og overvejende arveligt betinget. Skader under graviditet og fødsel kan også i sjældne tilfælde forårsage ASF. Hvordan det udvikler sig for den enkelte, handler formentlig om et samspil imellem genetik og miljø og er helt individuelt og særligt indenfor et meget bredt spektrum.
I ICD11 deles autisme op i 3 grader, der afspejler funktionsniveauet eller graden af funktionsnedsættelserne.
grad kalder på kun lidt støtte eller ingen
grad kalder på stort støttebehov i sociale situationer
grad kalder på stort støttebehov i alle eller mange dagligdags situationer
Efterhånden som autister/neurodivergente/mennesker med autisme selv har fået en stemme i det offentlige rum, er der ved at spire en ny forståelse frem hos de fagprofessionelle. En forståelse, der åbner for at se fordelene ved og ligeværdigheden imellem vores forskellige hjerner, og hvad de hver især kan berige vores samfund med. Hjerner, der divergerer fra det typiske, har potentialet til at udfordre og udvikle det eksisterende til det bedre.
Når man har autisme/er autist/er neurodivergent oplever og forstår man på nogle områder livet og verden anderledes end de neurotypiske (flertallet) gør. I forsøget på at beskrive disse forskelle benytter man sig almindeligvis af ”de 5 forståelser”:
Triaden
Central kohærens
Mentalisering
Eksekutive Funktioner
Sanseintegrations-/sansebearbejdningsdivergens
ASF: Autismespektrumforstyrrelse
Dette lille videoklip fra National Autistic Society viser meget fint, hvor svært det kan være for et barn med autisme/et autistisk barn at være i den neurotypiske verden: https://youtu.be/aPknwW8mPAM